Mål og holdninger

Sexekspressens holdninger

  • Vores holdning er, at alle seksuelle relationer mellem mennesker bør foregå på frivillig, gensidig og ligeværdig basis.
  • Vi synes det er vigtigt at være fortrolig med egen krop og seksualitet.
  • Vi mener, at man på baggrund af oplysning om seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter bedst muligt kan træffe ansvarlige valg omkring prævention.
  • Vi synes det er vigtigt at sætte egne grænser og respektere andres.
  • Vi mener, at man på baggrund af oplysning og øget forståelse bedre kan udtrykke sig og tale om sex og samvær – inklusiv de mere tabubelagte emner.

Målsætninger for dagen

  • At eleverne får en basal forståelse af kønsdelenes anatomi og funktion.
  • At undervise eleverne i forskelligheder.
  • At give eleverne redskaber til at forstå og håndtere pubertetsændringer.
  • At eleverne opnår viden omkring seksuelt overførte sygdomme med vægt på Klamydia, Herpes, Kønsvorter (HPV) og HIV/AIDS.
  • At eleverne skal vide hvornår det er relevant at blive undersøgt for kønssygdomme.
  • At eleverne skal have kendskab til de forskellige muligheder for prævention samt forstå, at prævention er et fælles ansvar mellem seksuelle partner.
  • At eleverne lærer om korrekt håndtering og påsætning af et kondom.
  • At vi gennem aktiviteter skaber et forum i klassen med gensidig respekt og plads til forskellige holdninger.
  • At sætte fokus respekt af egne og andres grænser.
  • At give eleverne mulighed for at få afklaring på deres egne spørgsmål.
  • At give eleverne redskaber til at opnå yderlige viden efter dagen er omme.